Måned: august 2015

i vores lille virksomhed, så vi ligger vandret for at samle dokumentation til den strenge revisor Anders for, at han måske godkender vores regnskab.
Eller har vi naturligvis åbent som sædvanligt

I forløbne uge var denne skribent med frue i Den Jyske Opera for at høre en opera af en af mine absolutte “top 3-komponister”, Leos Janacek. Eventuelle sprogrøgtere vil med rimelighed kunne indvende, at der mangler lidt obligate “chekistiske” tegn over et par af bogstaverne, men jeg kan for min egen død ikke finde noget, der blot ligner på det her latterlige Dell-tastatur. Utroligt at man ikke får mere for 38,-… Derfor denne korte forklaring af udtalen: “S” i fornavnet udtales som “sch” på tysk og “-cek” i efternavnet som “check!” på engelsk. Tænk at være blevet så meget klogere allerede så tidligt på dagen..!

Nå, hvordan det så end udtales, så var denne vanvittigt dramatiske og barne-bloddryppende opera absolut en oplevelse. Tillige var der endda en lille ekstra “bonus-oplevelse”, da vi sad lige bag ved den tidligere mangeårige lokale bykonge, selve Århus Musikhus`”fadder”, eks-borgmester Thorkild Simonsen. I lighed med denne beskedne skribent, så lignede denne lille mandsling fuldstændigt sig selv fra dengang hele Århus dansede efter hans “pibe” Om det så ligefrem er hans ubestridelige “magt-gen”, der så vel har præserveret manden er næppe sikkert, men alle forbipasserende kunne sagtens kende hans insisterende-plirrende gammelmandsøjne, der søgte efter aner- og gen-kendelse fra de forbipasserende.

Det var ganske hjerteskærende at se, med hvilken pludselig distræt skyndsomhed alle passerede forbi Thorkilds plads dér forrest ved gangarealet. Ingen nikkede, ingen hilste, alle skulle lige noget andet. Altid og uden undtagelse, noget helt, helt andet. Sådan noget er altid særligt bemærkelsesværdigt ved alle premierer, fordi vi jo alle normalt gerne vil vise vores kultur-elitære gode smag for alle andre. Og dermed hilser på alle dem, vi ellers helst undgår. Nå, men Simonsen var alle tilsyneladende ganske enige om fuldstændigt at undgå.  Og man kan jo ikke selv undgå den nærliggende tanke, at det vel måske skyldes, at når et aggressivt magtmenneske falder fra magtens tinder, så forsvinder vennerne. Fordi alle de oprindelige og rigtige venner jo naturligvis forlængst er blevet stødt væk af det succesfulde magtmenneskes “Wille zur Macht” (som Nietsche jo udtrykte det, endda uden at kende Thorkild i dennes velmagtsdage, ellers et kosteligt-spankulerende eksempel på den lille overlærer, der kom på magtens tinde og NØD det-NØØØØD!!!)

Nå, men nu sad gamlingen Thorkild så der og anglede efter gen- og anerkendelse uden at finde nogen. Og fandt den selvfølgelig ikke, fordi de “venner”, han havde omgivet sig med under sin magtfuldkommenheds toppunkt som ubestridt og mangeårig byherre jo intet havde at bruge en magtesløs gamling til. Magten kan ikke undgå moralsk at korrumpere mennesker og ingen er tydeligvis så modtagelige som fysisk bittesmå overlærere. Han fik sin vel fortjente og langvarige  plads i solen, mens, “efterbyrden” her til gengæld er noget trist. Bestemt ikke spor synd for nogen, det er bare sådan, det er. Et indædt  politisk magtmenneske med ubestridelig succes i går, en venneløs gamling i dag..

Det kan være, den snarligt afgående festugedirektør Jens Folmer Jepsen, har fået slige misantropiske tanker om en snarligt kommende professionel fremtid, for i ugens løb prydede et billede af ham forsiden af et magasin i Jyllands-Posten. Eller “prydede og prydede” er måske lidt vel meget sagt, billedet var nærmere et fabelagtigt kunstværk, som vi vil forsøge at anskaffe som permanent væg-dekoration her i huset. Kong Folmer af festugen er (udover sin ubestridelige og såre veludviklede “magt-gen”)  berygtet som kontrol-freak, og derfor er det HELT ubegribeligt, at sådan et portræt slipper ud. Der sidder han, gammel, vissen og træt (og blot 58), med små blanke og matte blodsprængte øjne og minder mest om portrættet  (til slut altså) af lapsen Dorian Gray i Oscar Wildes udødelige “Dorian Grays billede” Hvor billedet jo som bekendt så skræmmende  portrætterede den VIRKELIGE Dorian Gray. Så måske Kong Folmer i VIRKELIGHEDN udenfor den skæbnesvangre billedverden stadigvæk har en teint som en barnenumse.. Så mange tanker og muligheder ganske uden nogen videre mening.

Nå, her er der så ingen spejlinger af noget som helst, her ser vi den ægte vare med et ansigt, der hænger nogenlunde ligeså meget som den fra Mickey Mouse så kendte “politimester Striks`” Selv om denne skribent osse over mere end et årtis samliv med den underskønne Pia Mathiasen har fjernet sig en anelse fra glans-billedet på visitkortet kan man da i det mindste GENKENDE det. Hvis man altså lige VED det..
 Det kan knibe med Folmer her, selv om “spytkrøllen” jo hjælper noget på genkendeligheden, selv om jeg godt nok troede den var gået af mode efter Otto Brandenborgs korte musikalske glansperiode som dansk “baggårds-rocker” de4ngang i slut-halvtredserne.. Så måske denne i virkeligheden ganske intelligente mand er ved at forestille sig den forfærdeligt snarligt-truende snarligt kommende tid EFTER magten som festugedirektør..Den, som vi oplevede i ugens løb med Thorkild Simonsen, tjah, sådan er det squ nok bare med magtens faldne koryfæer. For med en parallelisering til magtens univers af general MacArthurs egen slutreplik (der som bekendt lød. “Old Soldiers don´t die, they just fade away”) så passer det vel osse her.. Levende døde i et permanent magt-vakuum som man husker det fra Superman-bladene med de kosmiske fanger…Ikke fedt for dem, der har levet på magtens øverste tinder.

Nå¨, til slut i dag skal vi ile med en henvisning til ENDNU et par fotografiske mesterværker, som vi ikke nok kan anbefale man lige bruger et par minutter på at studere. Det er noget så usædvanligt som billeder fra en en boligannonce fra min gamle fødeø Endelave. Billederne fortæller som billedet af Folmer om en tid, der er forbi og forlængst levet. Inderligt rørende og smukt i sin totale “aftenlands-undergangsstemning”, der emmer af forfald.
Check lige billderne og vær sikker på, at du ser BEGGE soldater-Som den tidligere danske statsminster, Knud Kristensen, så (iøvrigt ganske passende) udtrykte det (om noget andet, ganske vist!): “A sæjer wælbekom!”
Sig så ikke, at efteråret ikke er kommet tidligt til Udkants-Danmark i år.. Forfaldet har en særegen skønhed

http://www.nybolig.dk/da-dk/sager/villa/8700/kongevejen/100250/16651

Fornyligt omtalte vi på denne plads dette pudserløjerlige kvindelige sangerinde-fænomen indenfor/udenfor begrebet “Americana” som vi har haft meget fornøjelse af at lytte til her i vores demo-kælder. Ja, faktisk så meget, at fruen har henlagt en ganske stor del af sin daglige aktivitet til enten udendørs sysler med Chica Hest eller, i tilfælde af regn, diverse sy-aktiviteter på første sal i den diametralt modsatte ende af vores lille hjemme-virksomhed.  Sådan kan kunsten tydeligvist polarisere og udfordre, selv indefor sædvanligvis ganske velfungerende ægteskaber.

Nu er der tale om egentlig kunst her i tilfældet Michelle Shockeds musik, intet “high fidelitis”-pis eller papir her! Det gør naturligvis ikke musikken ringere ligeså lidt som excellent lyd gør musikken blot den allermindste smule bedre. Og det er ganske sikkert derfor, at så mange hifientusiaster netop søger bedre optagelser, de hører jo alligevel aldrig nogensinde i de mest kroniske tilfælde overhovedet MUSIK. Ikke bare ikke ret tit. aldrig nogensinde! Selv denne skribent har en kedelig “rem af huden” mest diverse audiofile eksperimenter kører, men det er heldigvis indtil videre ret hurtigt gået over.

For se altså bare Michelle Shocked, der bestemt IKKE skal sælges på egentlig hi-fi lyd, men kun på fornuftigt producerede og uhyre velkalkulerede musikalske produkter. I dette tilfælder betyder “velkalkulerede” ikke, at der er tale om nogen særlig beregning, blot at hendes musik over årene stikker ud i alle mulige og umulige og ikke mindst mærkværdige retninger. Som personen, der ganske uforståeligt for sikkert de allerfleste danskere ganske ubesværet formår at være en “hade-figur” for både både konservative og liberale kredse i USA. Som ikke må forveksles med højre og venstre, selv om det i mangel af almindelig journalistisk fornuft jo alligevel altid sker, når danske medier skal dække amerikanske valg..

Nå, Michelle er ganske sin egen, og på sin seneste plade, som vi netop er kommet i besiddelse af, er hun atter “skejet” ud. Og så er vi tilbage ved den gamle traver “lydgengivelse” igen-igen. For Michelle har simpelthen med pladen “Soul of My Soul” lavet noget, der ganske umisforståeligt lyder som om, at anlægget er gået i stykker. illusionen er så overbevisende realiseret, at selv denne skribent måtte tage pladen op ovenpå i stuen med de store ATC SCM 300A. Hvor det til alt held lød fuldstændigt ligeså rædselsfuldt. Og altså dermed helt fuldstændigt vidunderligt autentisk. Gå bare hjem og læg jer,  dumme “støjmaskiner “The Jesus and Mary Chain”, det her er den ægte uforfalskede råvare indenfor rå Americana-musik. Kan ikke anbefales nok, og visse audiofile muligheder er der vel ved at prøve at spille pladen. For hvis den lyder bare den allermindste smule GODT, så er der VIRKELIGT noget i vejen med anlægget. Køb den, gør det nu!

Her til slut i dag vil vi gerne anbefale et serviceværksted i Viborg, som vi selv ofte benytter til eget hifi. Lars hos Sound2Vision kan ikke nok anbefales for sin uendelige venlighed og kæmpe-kompetence. At han altid er flink om omgængelig er så nok mest et personligheds-træk ved ham, for undertiden må det squ da være svært for ham at bevare roen. Se for eksempel en vis “Frolger” på hifi4all, der gerne vil finde en, der for “en slik”(cit.) vil lodde nogle rørsokler i sin forstærker , som selvsamme “Frolger” (der tydeligvis intet aner om elektronik i øvrigt) så selv skaffer. Hvordan det så lige hænger sammen, at en teknisk analfabet som “Frolger”lige kan skaffe de helt rigtige blæser så lidt i vinden. En kraftig blæst faktisk.

Alligevel peger adskillige selv med disse ganske håndgribelige kendsgerninger omkring kundens håbløse verdensopfattelse omkring reparationsbranchens økonomiske sammenhænge (hvor man IKKE kun sælger arbejdskraft og aldrig mindre end til færdiggørelse af håbløse “hjemmesløjd-projekter”9 STADIGVÆK peger på stakkels Lars. Som rent professionelt formodes gerne at ville lave tingene for “en slik”, kundens idiotiske økonomiske udgangspunkt. Simpelthen uartigt-hvis man kender en flink mand som Lars, så bør han naturligvis BESKYTTES mod sådant nærige røvhuller, for hvad hvis lortet efterfølgende går i stykker? Måske fordi “Frolgers” hjemmekøbte sokler svigter i kontakterne? Hvem står så med “lorten” andet end det professionelle værksted?

Derfor, gør almindelig anstændighed og rimelighed og ikke mindst Lars den tjeneste IKKE at nævne hans navn overfor folk, hvis udgangspunkt er at aflevere et “samlesæt” og forvente det færdiggjort for “en slik” Det er der ingen professionelle, der fortjener, og ingen af disse mindre end stakkels superkompetente Lars..!

Så er freden endegyldigt ovre i denne omgang for vores lille virksomhed, så derfor er der lidt rigelig travlhed på bordet i dag. Ja, faktisk så meget, at vi allerede burde have været i fuld gang med arbejdet for et godt stykke tid siden.
Dog har vi fundet lidt passende hjemmestudier udi “hifi-idiotiens sande anatomi”, så vores venner kan være lidt ekstra velforberedte til næste uge. Obligatorisk læsning med efterfølgende prøve vil være denne side:
http://www.musicworks-hifi.com/products/

Nu er sådanne plat-butikker talrige som “frø af ugræs” og udryddes ikke af fredens komme. Alligevel findes der et par velformulerede skeptikere, der kæmper mod alle hifi-interessens fundamentale naturlovsbenægtere-de fjolser, der får os andre mere tilforladelige “tosser” til at fremstå som rene idioter i omverdenens øjne. Derfor anbefaler vi som supplerende læsning denne “tråd” på pinkfishmedia, der mest i sin afgørende “afklædning” af tossehovederne minder om den skæbnesvangre  (altså for Joe) TV-transmitterede høring, der totalt demaskerede selveste senator Joe Mccarthy:
http://www.pinkfishmedia.net/forum/showthread.php?t=176496
Og tak til “h.g” og “BE718” derovre for den kamp, der skal kæmpes. Også selv om udsigten til sejr er uendeligt fjern.

Nu er respekt normalt noget, som denne skribent administrerer i ganske bittesmå doser, reserveret til de særligt udvalgte. Det er i egen beskeden selvforståelse ikke fordi jeg ikke gerne vil respektere, der er blot så forfærdeligt lidt at respektere. Og desværre typisk allermindst der, hvor så mange ellers sikkert udmærkede mennesker mener, at de gør noget indlysende godt. Tag for eksempel, den nyligt etablerede mod-kampagne på diverse såkaldte “sociale medier” mod den danske flygtningepolitik, som også adskillige større danske virksomheder mundtligt har udtrykt sympati for. Det sidste nu nok mest fordi deres egene ansatte informationsmedarbejdere lige vil score et par billige point, der måske senere kan “veksles” til lidt goodwill omkring alle de arbejdspladser, disse selvfede danske virksomheder forlængst selv har “udflaget” til lande med lavere lønninger og endnu lavere arbejderbeskyttelse. For man skal vel ikke naturligt forestille sig, at der ligefrem er analfabetiske børnerige flygningefamilier fra Afrika Mellemøsten, der på nogen rimelig sigt kommer til at skulle stå forrest blandt job-ansøgerne til f. eks Grundfos? Et bedre gæt vil vel være, at det nødvendige yderligere pres på statsfinanserne som følge af større optag af flygtninge nok snarere vil accelerere udflagningen af arbejdspladser YDERLIGERE p.g a. en stigning i selskabsskatten. Alle må vel formodes at skulle bidrage til den almene godheds-industri, vikunne da især godt unde et par af de højtråbende virksomheder her et ordentligt “hak” opefter i deres skattebetaling.

Nå, men der skal jo osse nogen til at betale for, at Apple tilsyneladende ganske fornuftsstridigt har placeret deres store supportcenter ved Viborg når nu Apple helt tydeligt ikke selv har villet. For hvis de havde skullet betale prisen, så ville ingen fornuftig virksomhed naturligvis nogensinde have lagt sig der, vel bedst demonstreret af, at der ikke ER andre og iøvrigt heller nogensinde har VÆRET lignende virksomheder deroppe. Sådan er der så meget, når noget er tilstrækkeligt usandsynligt grænsende til det umulige, så er det altid fordi nødvendige bagvedliggende økonomiske incitamenter. Så tillykke Viborg, og tak, fordi vi allesammen måtte være med til at betale og endda helt uden at blive spurgt..

Tilbage til dagens respekt, som i dag har en ganske uventet pris-tager, herom mere lige om lidt-vi skal lige slå en “krølle” på den pudsige modkampagne mod ændringerne i den danske flygtningepolitik. Man kan med rette beklage, at statsmidler beregnet til flygninge anvendes til måske i virkeligheden sikkert ganske harmløse oplysningskampagner kampagner om vel i virkeligheden “tingenes rette tilstand” for flygtninge i Danmark. I forhold til Australiens anderledes firkantede oplysningspolitik i samme hen-retning bliver de danske tiltag givetvis ikke andet end små pip.
Nej, det sjoveste ved denne her pudsige pøbel-kultur, som de “asociale medier” med deres letantændelighed og kollektive mangel på både viden og efterfølgende hukommelse er, at man i sin selvgodhed giver sine penge til REKLAMEINDUSTRIEN i stedet for flygningene selv. Der er ellers nok af de sidste, men de får så slet ingenting i dette store latterlige selvfede spil for galleriet. Ikke andet end den snakkende klasses bekræftelse i egen selvforståelse af egen suveræn humanisme. Mens pengene vel i stedet for til de trængende så formentligt bare går til en ny bådebro til en reklamemands palæ i Ordrup-hvis de eksklusive beboere deroppe altså overhovedet kan FÅ en for  sande liebhavere tilfredsstilende bådebro for sådanne småpenge! Tjah, men nogle har vel fået det bedre, blot ikke de trængende, sådan er livet vist bare.

Så meget for tidens kollektive fornuft  Og SÅ er vi endeligt tilbage til en ting, der GANSKE UBETINGET kræver respekt. Og så er vi tilbage i den evindeligt tilbagevendende hifi-verden, dette forunderlige mikrokosmos af den virkelige Verden. Denne såkaldte “virkelige Verden ” er blot så forfærdeligt kompleks og stor og derfor VIRKELIGT VIRKELIGT svær at beskrive fyldestgørende.
Nå, men tosserierne kan osse sagtens findes i det “ganske små” og i god samklang med samfundets “falden fra hinanden” til grupperinger, der mener ganske det samme som man selv gør (lad det være om fæleste og fuleste ting som DF , intet kan vel være værre). Her i hifiens mikrokosmos er der som bekendt folk, der mener, at et lillebitte stykke kabel i en serie af tilfældigt korroderede kabler på tusindvis af kilometer kan gøre en kolossal lydmæssig forskel. Ja, vi er vel ligefrem i den seneste og sygeste udvikling af hifien ved at være kommet dertil, at det ligefrem ier blevet en decideret diskvalificerende faktor at nogen ingeniør har været indblandet. Få hifientusiaster respekterer længere en god professionel ingeniørmæssig praksis, ikke underligt, at branchen plages af flere og flere totale plattenslagere

Og så er der alligevel visse små erkendelsemæssige lyspunkter, hvor absurditeten erkendes, og “kejserens nye klæder” viser sig som det, de er-INGENTING. Vi er nemlig faldet over et epokegørende referat af et klubmøde i Københavns Hifiklub, hvor man sammenlignede kabler. Naturligvis under strengt kontrollerede forhold (og det vil for rigtige hifi-interesserede naturligvis sige HVERKEN “enkelt-blindt” eller “dobbeltblindt”, det vil sige alle vidste naturligvis, hvad de lyttede på.Sådan det jo sig og bør, da man jo ellers ikke ved, hvad man skal høre efter
Eller rettere, det troede de, læs lige denne kostelige skrivelse fra referenten, iøvrigt en ordentlig og skikkelig fyr:
http://kbh-hifi.dk/wordpress/wp-content/uploads/2015/02/140208-Klubm%C3%B8de-Kabler.pdf
Vi er naturligvis ikke naive nok til at tro, at de her folk nødvendigvis har afsværget deres “kabel-tro”, men RESPEKT, se DET har vi for dem, der fortjener det!
Tak, Peter, for dette sjældent sobre  glimt ind i “hifi-galskabens eksperimentarium”
PS Vi har med vilje overhovedet ikke nævnt, hvad eksperimentet på vores link resulterer i. Hvis vi havde refereret det, havde folk alligevel ikke troet på os..
Det her svarer næsten til at bede “ordentlige” folks mening om noget, som Dansk Folkeparti har sagt. Altså altså uden at angive kilden og dermed pr. automatik folks reaktion..
Sådan noget er simpelthen så fundamentalt farligt, at ingen naturligvis nogensinde kunne finde på det. For tænk dog blot, hvis man som  kabeltesten bare svarede, hvad man TROEDE man skulle mene.